Præsentation

“Vi skaber vejen, mens vi går”

Når hverdagen føles uoverkommelig; når 24 timer pr. dag ikke er nok; eller når tilværelsen eller parforholdet er kørt fast, kan den psykologiske samtale hjælpe dig videre i livet.

I 36 år har jeg fungeret som arbejdspsykologisk konsulent med speciale i krisebearbejdning. Med afsæt i din fortid, nuværende situation og ønsker for fremtiden tilbyder jeg hjælp til at komme igennem svære tider. Hensigten er at skabe en ny måde, du kan håndtere udfordringerne på fremover.

Samtalen giver dig nye vinkler at betragte livets udfordringer og dig selv på: Du lærer at forny og stabilisere, at kontrollere og give slip. Den hjælper dig til at blive opmærksom på de ting, der er kritiske for din lykke og finde ind til det, der virkelig betyder noget for dig. Sammen skaber vi styrken til at komme videre.